fbpx
Menu

En Uforglemmelig Fest

Byens bedste selskabslokaler

Hold da fest – hos os!

”You’ll Never Walk Alone” eller blot ”Den Engelske (Pub)”, som den kaldes i folkemunde, er kendt af de fleste borgere i denne by og takket være dens unikke stemning og enestående øludvalg velsagtens også af mangfoldige rundt om i landet. Men vi har faktisk mange andre strenge at spille på end blot at lange øl hen over baren. Ikke mindst vore hyggelige selskabslokaler i tilkytning til eller i umiddelbar nærhed af pubben kommer som en overraskelse for de fleste.

Slut med at sidde i personlighedsløse forsamlingssale eller rasende dyre restaurationslokaler! Vi har plads til selskaber i alle størrelser med masser af hygge, god mad fra eget køkken i alle afskygninger lige fra det helt traditionelle til det noget mere usædvanlige, samt en tiltalende, afslappet stemning, alt sammen til fornuftige jyske priser, hvor de fleste kan være med. Nedenfor kan du læse lidt om mulighederne.

Book en rundvisning

Book her

TILBAGETRUKKET I A.L.PASSAGEN

Baggården, Slotsgade 15

Den gamle ejendom beliggende lidt tilbagetrukket i A.L.Passagen har efterhånden dannet ramme om rigtig mange gode fester og arrangementer. Det rustikke lokale rummer i dag op til 25 personer, men så er der også fuldt hus! Et strålende sted til såvel de larmende som de mere fredfyldte forestillinger, og om sommeren kan vi ligefrem tilbyde gæsterne at sidde enten inde eller ude ved at inddrage det hyggelige hjørne af vores dejlige terrasse, hvor der desuden næsten altid er læ.

Memory lane

MEMORY LANE, velsagtens det eneste selskabslokale i landet, der åbnede i 2020!

Til større forsamlinger på op til 65 gæster har vi nu fået realiseret vores drøm. Et unikt indrettet event- og selskabslokale (=en tur igennem Koldings historie!), der oser af hygge. Her er plads til lidt af hvert, og til selskaber er det perfekt: egne toiletter og garderobe samt altan til rygerne eller til at nyde solen, så man ikke på noget tidspunkt behøver forlade lokalet. Musik og dans er der ligeledes plads til, og maden kommer naturligvis fra vores eget køkken. Lækkert lokale midt i byen med indbygget WOW faktor!

Vi skræddersyer dit event efter dine ønsker. Kontakt os via mail: info@denengelskepub.dk

Smuk bindingsværksejendom

The Cavern, Klostergade

Umiddelbart ved siden af pubben finder man i den smukke bindingsværksejendom vores Lounge Bar, The Cavern, som udover at være overløbsrør for pubben på travle hverdage også åbner som cocktailbar hver torsdag, fredag og lørdag.

Desuden kan det hyggelige lokale ovenpå med synlige spær bookes til privatfester af enhver art. Der er plads til op til 40 spisende gæster, men til receptioner og lignende, kan man sagtens være en del flere, hvis man tager det nederste lokale med – ja helt op til 70 har vi været! Og det er storartede lokaler at feste i! Man har således en lækker “spisesal” på første etage, og så kan man jo bevæge sig ned efterfølgende til baren og nyde en hånd-shaket cocktail! Vil man puste ud eller sidde i lidt mere fred og ro, er der hyggelige afkroge, og også vores gård udenfor er nu blevet renoveret med kæmpeparasol og store varmere, hvilket gør, at man kan sidde derude det meste af året.