Menu

Rundvisning

Rundvisning

Den ultimative lørdag frokost og eftermiddag, hvis mage ikke findes i kongeriget!

Lad os give dig en ganske anderledes oplevelse og superhyggelig lørdag i vores selskab! Vi tager dig på tur igennem vore fem lokaler, der alle har egen historie og unik indretning. Fortællingerne er mange, og hvor er der meget at se på! Nyd eksempelvis noget af landets bedste graffitiarbejde, og glæd dig over de mange klenodier i vores lille VM-fodboldmuseum.

Få indsigt i pubbens enestående udvalg af dit og dat, og træk på smilebåndet over nogle af baggrundshistorierne. Og efter anstrengelserne (!) slutter vi så med smørrebrød og gode pladser på pubben til endnu en institution med 35 år på bagen: live-musikken fra kl.13 med den helt unikke stemning, som folk kommer langvejs fra for at opleve!

Pris for rundvisning, en øl eller anden drikkevare undervejs, frokost og gode pladser til musikken: kr.275. Er man bange for dehydrering, kan man også bestille turen med tre stop undervejs, hvor man hver gang nyder et lille glas af nogle af vore mange, mange øl af egen import og får fortalt, hvad det er man indtager! Pris for hele baduljen inklusiv tre ølsmagsprøver kr.325.

Ønsker man kun rundvisning, er prisen kr.75 (minimum fire personer). Ønsker man noget af ovenstående på en anden ugedag, retter man blot henvendelse til Torben eller Hotan på “info@denengelskepub.dk“.

Book en tur nu! Det må da være sjovere end at gå rundt i et forretningscenter!