Rumme’s Julestue /Julegavemarked
Kig forbi til en hyggelig eftermiddag, hvor vi mindes vores alles gode ven og afholder et julemarked lige i Rummes ånd. Markussen og Mathews styrer tingene med løst håndled og smager selvfølgelig selv på fadøllene for at hindre udskænkning af dårlige dråber. For jo, der er udskænkning af diverse drikkevarer, og kokken finder chips og peanuts frem i dagens anledning. Der vil ligeledes være smagsprøver på en lang række varer som du ikke var klar over, du mangler til jul! Desuden vil der være et udvalg af potentielle julegaver: gaveæsker i alskens udgaver, billetter til forårets mange events, øl, vin, spiritus og andet besynderligt fra gemmerne. Og undervejs mulighed for fantastiske køb, når vi bortauktioner diverse effekter, eksempelvis heste fra Markussens stutteri, Austin Healeyen fra Mathews’ garage…..Get a life!
Og vi er sikre på, at Rumme vil kigge ned på os og billige, hvad han ser!
Håber, vi ses! Hilsen Jørgen og Torben
Memory Lane, A. L. Passagen 15, 6000 Kolding
December 22 15:00
December 22 18:00