Eksklusiv koncert med Mike Andersen torsdag, den 5.10. kl.19.00 på Memory Lane i A. L. Passagen 15. Dørene åbner kl.18.30, og der vil være navngivne pladser. Så jo før du tilmelder dig, jo længere oppe foran kommer du til at sidde! So ist das Leben eben!
Spørg ikke hvordan, men det er igen lykkedes os at få fat i et af Danmarks hotteste navne overhovedet! Soul, blues, roots og rock, han kan lidt af det hele! Denne aften byder vi på en solokoncert med ham, hvor vi kun sælger 60 billetter!!! (25 billetter tilbage).
Prisen er denne gang kr.300.
Tilmelding kun til Torben på “torben.mathews@gmail.com“, og her er det først til mølle princippet, der gælder, så vent ikke for længe! Ønsker du at spise før koncerten, kan vi reservere plads til dig på pubben eller i vores lounge bar The Cavern fra kl.17.30. Menuen denne aften er god, gammeldags “frikadeller med stuvet spidskål og rødbeder” til kr.100. Tilmelding til spisning ligeledes til “torben.mathews@gmail.com“.
Efter det DMA-vindende akustiske solo album, One Million Miles, er netop de akustiske solo koncerter blevet nogle af hans mest populære koncerter.
I September og oktober tager han på solo tour i Danmark. Han går alene på scenen med sine sange, sine guitarer og sine personlige fortællinger.. leveret med nerve, humor og nærvær.
‘Det kræver mod – foruden gode sange – at skrælle alt overflødigt væk. Nogle gange vælter korthuset. Andre gange viser det sig at stå yderst solidt. I Mike Andersens tilfælde er sidstnævnte tilfældet, og han får med al tydelighed cementeret, at han også mestrer solo formatet’
-Simon Staun, Fyens Stiftstidende
Vi ses til en stor aften!
Memory Lane, A. L. Passagen 15, 6000 Kolding
October 5 19:00