TILMELD DIG TIL EN AF VORE KOMMENDE NYHEDSSMAGNINGER, FOR NEJ HVOR HAR VI FÅET MANGE NYE ØL PÅ LAGERET!
Vore nyhedssmagninger er ren og skær afslapning og nydelse, hvor man sammen med Torben Mathews (han har heller ikke nået at smage på dem!) smager på masser af nye øl. Intet forkromet foredrag eller højtragende forklaringer, blot en kort indledning og så lidt snak om de enkelte øl undervejs. Lidt chips og nødder for at sikre, at vægttab ej indtræffer, og så muligheden for at købe med hjem efterfølgende af de gennemgåede dråber, naturligvis til favørpriser, for vi importerer selv, og dermed undgår avancer i op til flere led. Og en pose til at bære dem hjem i får du med gratis!
Føreløbigt har vi planlagt følgende to seancer:
PULFER BREWERY i Zagreb, Kroatien: til Mathews’ seneste kroatiske smagninger vakte Smoothie Sours fra dette unge bryggeri ikke alene dirren, bæven, hjertebanken og bestyrtelse men også uforbeholden jubel. En hel ny verden havde åbenbaret sig! Nu er der så netop kommet fire nye af slagsen, og dem giver vi nu mulighed for at smage på sammen med tre andre nyheder fra bryggeriet, blandt andet en New England Pale Ale, som efter sigende skulle være sublim! Fredag, den 11.8. kl.16.00 Kun 30 pladser. Kr.145
VOCATION BREWERY: fra dette fantastiske bryggeri i Yorkshire i det nordlige England har vi netop modtaget en hel palle med nyheder. I hele uge 33 laver vi Vocation uge på pubben, hvor man kan gå i krig med disse lækkerier til særpriser. Men hvorfor ikke komme og smage på alle 14 af deres nyheder, som spreder sig over rigtig mange forskellige stilarter. Og kvaliteten behøver du ikke være bange for. Den er i top!
Fredag, den 25.8. kl.16.00. Kun 30 pladser. Kr.200.
Tilmelding i begge tilfælde til Torben på “torben.mathews@gmail.com“.
Jeg glæder mig. Håber, vi ses!
Den Engelske Pub, A. L. Passagen 2, 6000 Kolding
August 25 16:00