Menu

Kolding & Omegn

Den 8. og 9. august slår vi et slag for vores by i A.L.Passagen!

Kig forbi til en herlig weekend i Passagen med aktiviteter, der alle har Kolding som hovedtema.

Fredag aften kl.18 har vi weekendens første musikalske indslag, når Most Wanted sætter gang i løjerne, men allerede fra kl.16.30 kommer der med garanti smil på de fleste læber, når der afholdes auktion anført af de to så langtfra professionelle auktionariusser Peter Beierholm og Torben Mathews. Effekterne vil spænde fra deciderede mærkværdigheder til lækre sager med blandt andet spændende drikkevarer, smukke glas, beklædningsdele og meget andet fra pubbens overbebyrdede kælder samt fra andre udbydere.

Og så går 25% af indtægten endda til velgørenhed i form af Hospitalsklovnene! 

På dag 2 – altså om lørdagen fortsætter slagets gang! Fra kl.11 og nogle timer frem vil der være opstillet et lille udvalg boder, hvor nogle af byens kræmmere og forretninger faldbyder deres varer og kommer med uimodståelige tilbud. Der tændes ligeledes op i grillen, hvor der tilbydes gode pølser fra Egtved slagteren og fra Larsens Kødudsalg i Låsbygade.

Musikken begynder så klokken 14 med det store, lokale orkester Jay & The Blue Steps (7 mænd fra 23 til 74 år!), der optræder for første gang hos os med deres blanding af blues og soul med jazzede indslag.
Senere på dagen (fra kl.20) er det selveste Flash Light der går på scenen og skaber den helt rette stemning. 

Med andre ord: masser af god musik, gode tilbud, lokale drikkevarer og god stemning. 
Kig forbi. Det bliver sjovt!

Koncerterne er i samarbejde med vores gode kolleger fra The Mokka Cafe.

Lokation

A L Passagen, 6000 Kolding

Starter

August 8 16:00

Slutter

August 9 23:59