clear_50x60 clear_50x880 clear_50x60
27_foto
clear_50x60 clear_50x880 clear_50x60

Kolding Bryglaug

Kolding Bryglaug består i skrivende stund af hele seks semi-erfarne bryggere og fuldt uddannede ølnydere, der har besluttet at bruge noget af deres fritid på at fremstille spændende fadøl til pubben!


 

Det går kort ud på, at de skiftes til at brygge med passende mellemrum (ca. en gang om måneden). De ædle dråber tappes så på fad og udskænkes for pubbens gæster, der i det store hele bliver de eneste, der får lov at smage på varerne, idet yderst begrænsede mængder gør, at vi ingen lunde har i sinde at tage konkurrencen op med Carlsberg!
 
Dette rotationssystem (tidligere kendt fra Benitez og Liverpool) burde i brygregi være garanti for, at der kommer en lind strøm af yderst varierede bryg med hver deres særpræg. Og dukker der superstjerner op undervejs, er jeg sikker på, at de vil vende tilbage.

 

Samarbejde med Troldens Bryghus

Som et andet af pubbens særpræg bør også nævnes Torbens forsøg på at kaste sig ud i brygkunstens mysterier i nært samarbejde med lokale Troldens Bryghus.

Udkast til opskrifter laver Torben, hvorefter Michael "Trold" ændrer det meste, så der er en chance for, at det bliver til øl.
Bryggene tappes på fad og sælges på pubben til tørstige sjæle - og ikke andre steder, om end enkelte liter vil blive fyldt på flasker og afhændet, så længe lager haves, til lokale specialforretninger.