En stor tak!

Midt i trøstesløsheden igennem de seneste to måneder har det været mere end rørende at mærke, hvor meget pubben betyder for så mange. Hundreder af virtuelle drinks er det blevet til, nogle har sågar doneret hver uge, samt mange bidrag i andre udgaver. Tak til alle, der har tænkt på os - det gav lidt lys for enden af tunnelen i de mørke tider. Også herfra en stor tak til de virksomheder, som har valgt at hjælpe på forskellig vis: Ilva Kolding, Ewii, Danske Bank samt Campaya, der var så venlige at tage os med i deres ferieguide (https://www.campaya.dk/aktiviteter-sevaerdigheder-trekantomraadet.a).

Tak til jer alle, og nu er det bare fremad for fuld gas. Vi ses!